
En lille øvelse i
- manifestation af dine ønsker
Vi tager udgangspunkt i ritual sættet "Abundance" (overflod), da dette sæt harmonerer så fint med teamet for øvelsen, men du kan bruge alle vores sæt eller dine egne remedier.
The "Abundance" Ritual Kit indeholder:
1 smudge stick
Håndlavet af vild salvie, rosmarin og lavendel.
Hjælper med at rense dig og rummet for dårlig energi.
2 luna candles
Lysene er håndlavet under månen af bivoks og bomuldsvæge.
Hjælper med at skabe ro og klarhed så du kan sætte de rette intentioner.
1 pulse point aromatherapy
Lavet af økologisk dyrket salvie, geraniumrose og lavendel.
Påføring af olien hjælper dig til at opnå klarhed og fremme kreativitet.
1 citrin sten
Er renset i røgbad af vilde urter og opladet under månen.
Citrinen vil hjælpe dig med at manifestere og skabe overflod.

Øvelsen
Find et roligt og aflukket rum hvor du kan sidde uforstyrret i 10-15 min. Sørg for at der er mulighed for at lufte ud i rummet, og åben gerne vinduet med det samme. Hvis du har lyst, så afspil evt noget afslappende musik i baggrunden.
Tip: Inden du starter, så sørg for at have en lille ildfast tallerken eller skål klar du kan ligge din smugde stick i bagefter.
Smudge
Start med at tænde din smudge stick. Gå et par runder rundt i rummet hvor du beder al dårlig energi forlade rummet, og beder rummet blive fyldt af lys og kærlig energi. Når du føler at du er færdig lægger du din smudge stick fra dig og lader den brænde ud så den slukker af sig selv. Luk derefter vinduet og find tilbage til din plads rummet.

Duft
Find din pulse point roll on, og påfør den på dine “puls-steder” (hals, indersiden af håndleddet og evt. vristen eller anklen). Mærk et øjeblik hvordan den dejlige duft skærper dine sanser og virker afslappende.

Tænd
Find nu et af dine luna candles frem. Hold lyset i hænderne nogle sekunder og forestil dig at du vidergiver din egen vibration/energi til lyset. Tænd herefter lyset, luk øjnene, og mærk roen lande i kroppen.

Vend blikket indad
Træk vejret helt ned i maven et par gange og pust ud gennem næsen eller munden
- gerne med lyd.
Nu er det tid til at vende blikket indad og prøve at mærke efter hvad din krop og dit sind fortæller dig. Ofte har vi en tendens til at tænke os frem til svarene, men i denne øvelse handler det om at gå ned i kroppen, og mærke hvad vi har brug for allerinderst. Helt inde i hjertet.
Find det rigtige ønske
For at finde frem til det, kan du kan starte med at stille et spørgsmål inde i dig selv. Det kunne være “hvad har jeg allermest brug for lige nu?”, “Hvad har jeg brug for mere af i mit liv?”, “hvad mangler jeg i mit liv for at komme i balance?” eller “hvad længes min sjæl efter?”.
Find gerne selv på spørgsmål. Prøv at mærke efter hvad der kommer til dig, og vær åben overfor det som kommer.
Når du føler at du har fundet et svar, så visualiser/forestil dig at dit ønske allerede er sket. Hvordan føles det? Hvis det giver dig stor glæde, sus i maven, rislen i kroppen, så kan det være du har fundet lige præcis den ting du bør arbejde videre med. Hvis det ikke giver dig dette, så stil et spørgsmål igen, indtil du føler du har en rigtig følelse.
Husk at svaret skal komme fra hjertet og ikke fra hovedet.
Healingssten
Når du har fundet dit svar, så tag stenen i hænderne. Visualiser igen for dig at du har fået det du ønsker dig, og mærk den gode følelse forplante sig i hele din krop og videre ned i stenen.
Du har nu lavet din egen “healingssten” med dit særlige ønske/intention. Du kan med fordel bære stenen tæt på dig eller sove med den. Bær eller mediter med stenen så ofte du har lyst for at skubbe dit ønske yderligere på vej.
