Adventslys diy kit – 4 lys

150,00 DKK

Har du lyst til at lave dine egne soyalys, kan du her købe vores “adventslys DIY kit”, der indeholder materialer til at lave 4 lys. Det er ikke svært, og børn fra 7 år kan godt lave det sammen med en voksen.

Sættet indeholder:

4 glas, 4 væger, 4 labels, 12 træpinde og 500g soyavoks

 

Du kan finde vores guide nedenfor. Vær opmærksom på hvilke ting du selv skal have klar for at gå igang.

 

Højde:   7 cm

Brændetid:    20-25 timer pr. lys

 

Guide til adventslys diy kit

 

Sættet består af:

 

* 4 glas (165 ml)

* 4 væger (str.8)

* 4 labels

* 12 træpinde

* 500g soyavoks

 

Det skal du selv have klar:

 

* En flydende universal-lim/kontakt lim 

* En kande/beholder der kan tåle høj varme til at smelte soyavoksen i 

(plads til min. 600 ml, ellers lav ad flere omgange) 

* En gryde med vand

* En rørepind/ske

* En kogeplade

 

– Hvad kan du forvente?

Vi har forsøgt at lave en simpel guide der gerne skulle give dig en basal viden og klæde dig godt på til at lave dine første lys.

Soyavoks er et naturligt og “levende” materiale, der kan opføre sig forskelligt alt efter rumtemperatur og andre forhold. Vi kan derfor ikke garantere dig “perfekte” lys, da det i høj grad handler om at teste sig frem for at finde ud af hvad der fungerer bedst der hvor du er. 

Nogle gange kan lys der er lavet på præcis samme måde, endda se forskellige ud når de er færdige. Det oplever vi selv ofte og vælger at se det som en del af charmen ved håndlavede lys.

Læs gerne hele guiden igennem en enkelt gang inden du starter så du har et overblik over hvad der skal ske. 

 

START

 

1. Gør lys-beholderne klar

Start med at strække/forme dine væger så de er lige og ikke bøjer. Put en lille klat lim under hver væges metal-fod og lad limen tørre i ca. et minut på et stykke papir/køkkenrulle inden du placerer dem. Placer derefter vægen i midten af din glasbeholder, og brug en af træ-pindene til at flytte den rundt med så du rammer midten.

 

2. Smelt soyavoksen

Kom ca. 5 cm varmt vand i bunden af din gryde, og giv den svag varme på kogepladen. Vandet skal ikke koge, men bare være meget varmt. Prøv dig frem og se hvad der fungerer bedst på din kogeplade. 

Hæld lidt af soyavoksen i din kande/smelte-beholder og hold den ned i det varme vand. Efter lidt tid vil soyavoksen begynde at smelte, og du kan begynde at røre rundt. 

Du behøver ikke at røre rundt hele tiden, men jo oftere og mere du rører, jo hurtigere og mere jævnt vil soyavoksen smelte. Når det meste af soyavoksen er flydende kommer du lidt mere soyavoks i, og sådan bliver du ved til du har brugt det hele. 

I starten vil den flydende masse være hvid og måske klumpet, men efterhånden som flagerne smelter og soyavoksen bliver varmere, skifter den til en mere tynd og grumset gul væske. Når alle dine flager er smeltet og farven er blevet gul og ensartet, er din soyavoks klar til at blive helt på glassene. Hvis soyavoksen når at blive helt klar og gennemsigtig, anbefaler vi at du lader den køle ned til den bliver lidt grumset (men stadig gul) inden at du hælder den op.

 

3. På-fylding af soyavoksen

Når soyavoksen har den rette farve/konsistens som beskrevet ovenfor, er den klar til at blive helt på glassene. 

Da der er en chance for at der kan opstå “sink holes” (dybe huller i toppen af lyset) når lyset tørrer, anbefaler vi at du fylder et par millimeter mindre soyavoks i end du havde planlagt. Så er der nemlig plads til at du kan “toppe” lyset op når det er tørret med resten af din soyavoks der er tilbage i kanden. På den måde får du en pæn overflade og et lys som brænder bedre. Vi anbefaler at du stopper påfyldingen lige inden skrue-delen på glasset starter.

Når du har hældt soyavoksen på glassene, skal du bruge de små træpinde til at centrere vægen så den står i midten af lyset. Læg gerne pinde på begge sider af vægen, eller i flere vinkler så vægen får god støtte og bliver stående i midten af glasset.

Nu er det bare at vente på at lysene tørre. Efter 20-30 min burde du kunne se om der er begyndt at komme “sink-holes”. Er dette tilfældet kan du smelte resten af soyavoksen i kanden igen og “toppe” lysene op med et tyndt lag. Sørg for at det nye lag soyavoks når ud til kanten af glasset hele vejen rundt. 

Vent gerne et døgns tid med at klippe vægen (0,5 cm) og tage lysene i brug, så de er helt tørre og soyavoksen har sat sig. 

Læs vores medfølgende kort med “Tips & Gode Råd”, så du får mest muligt ud af dine lys.

 

– Rengøring/opvask

Den nemmeste måde at fjerne soyavoks på, er ved brug af varmt vand og helt almindeligt opvaskemiddel eller sæbe. Lad dine ting stå i blød i varmt vand et lille stykke tid, og fjern evt. så meget soyavoks du kan med et stykke køkkenrulle først. Vask tingene op i hånden, og lad være at putte dem i opvaskemaskinen da soyavoksen kan tilstoppe den. 

 

– Må vi se dine lys?

Hvis du har lyst må du meget gerne dele dine lys med os. Det gør du ved at bruge hashtagget #nordlyskbh i dit opslag på Instagram. Vi vil løbende udvælge og fremhæve billeder af lysene på vores egen konto. 

Har du spørgsmål eller problemer til fremstillingen af lysene, er du også meget velkommen til at skrive, og vi vil forsøge at svare så hurtigt som muligt.

 

Rigtig god fornøjelse!